Refleksioner over Metode- og målbeskrivelse

Refleksioner på dele af vores metode- og målbeskrivelse er beskrevet på de forskellige undersider her på sitet, men her ridser vi alle op i samlet flok.

Det overordnede mål var at dele viden med mediefolk – både deltagende og ikke-deltagende på Fagfestival –  om de nyeste tendenser og metoder inden for mediebrancen. Målet var hele tiden, at det skulle gøre folk klogere, og de normale AVIS+K nyhedskriterier var bevidst nedprioriterede i de enkelte artikler. Vi fandt vidensdeling mest relevant på længere sigt, og i forhold til konkurrerende medier havde Journalisten lagt sig tungt på den hurtige, mere nyhedsbaserede dækning af Fagfestival. Vi holdt os til vores linje, men set i bakspejlet kunne vi have gået mere i dybden med vores kilder og forberedelsen til oplæggene, så vi kunne have fået nogle endnu mere brugbare artikler. Læs mere om Kildevurdering

Sociale Medier
En ambition var, at vi skulle tiltrække læsere via Facebook og Twitter, ikke mindst fordi vi på indeværende semester kun er blevet mere og mere bevidste omkring de sociale mediers styrke til at dele indhold. Vi ville have væsentligt mere gang i Fagfestivals Facebook-side, hvor der ikke sker meget i perioderne mellem selve eventen. Vi ønskede at få det samme antal fans, som der var deltagere på Fagfestival. Det valgte vi at tro på, der kunne lade sig gøre, fordi vi havde en ide om, at mediefolk ville være mere aktive på Facebook end ikke-mediefolk, og målet var, de artikler, vi linkede til på Facebook, ville få mange likes og blive delt. Facebook viste sig dog langt fra at slå igennem på det område. Vi fik kun 60 likes mere, og aktiviteten på Facebook-siden var begrænset til få likes per indlæg og stort set ingen deling af links. Vores vurdering umiddelbart efter var, at Twitter i langt højere grad er mediefolkenes valg, når de i professionel sammenhæng vil dele noget. Facebook er tilsyneladende forbeholdt privatlivet, mens Twitter er den professionelle platform, hvilket blandt andet blev slået fast via hashtagget #Fag12, som i weekenden, hvor Fagfestival blev afholdt, lå i top tre over benyttede hastags i Danmark.
Efter at have fået adgang til Google Analytics for Fagfestival.dk har vi dog kunnet konstatere, at Facebook er den næststørste trafikkilde (Google er nummer et), så konklusionen er, at personer med relation til Fagfestival faktisk klikker på vores links – de skilter bare ikke med det. Samtidig har vi konstateret, at der er ganske få klik, der kommer fra Twitter.

På Twitter havde vi også en ide om at få gæste-tweets fra nogle af profilerne på Fagfestival, men det fik vi aldrig sat i verden. Dét, sammen med gæste-skribenter i form af oplægsholderne på Fagfestival.dk, kunne formentligt have tiltrukket flere læsere til sitet. I kampens hede blev det desværre nedprioriteret, og sådanne aftaler skulle afgjort have været lavet inden Fagfestival, hvis det skulle kunne lykkes. Vores oplæg til vores skribenter var, at de selv skulle tage initiativ til at opfordre de oplægsholdere, de skulle følge, til at tweete; men de greb ikke muligheden, og vores skribenter blev meget traditionelle i deres tilgang til deres produktioner af artiklerne. Her er vores klare konklusion, at vi har sat nogle rammer, der var for anarkistiske, og det gjorde det svært at styre, hvad folk gjorde og ikke gjorde. Øvrige refleksioner om Sociale Medier

Vores roller
Vi besluttede forud for Fagfestival, at vi under selve eventen ville have en rolle hver, redaktør (Rasmus), webmaster (Morten) og social media manager (Steffan). Det gjorde vi, dels for at vi selv havde et overblik, dels for at vores redaktion vidste, hvem de skulle gå til med de forskellige opgaver. Det viste sig dog hurtigt, at det var meget svært i praksis. Søndag formiddag var der ro på, fordi folk var til de første foredrag, og derefter sad de stille og roligt med deres første artikler. Dér var der ikke så meget arbejde til redaktøren og webmasteren, mens der omvendt var godt gang i Twitter-strømmen. Da vi nåede over middag, var der omvendt et stort antal artikler, der var klar, og så blev det pludselig en ret voldsom opgave at være redaktør, fordi folk nærmest stod i kø med deres artikler. Derfor nåede vi også hurtigt til den konklusion, at vi var nødt til at udviske linjerne for vores roller, så vi kunne assistere hinanden, hvor det brændte mest på. Set i bakspejlet var en dynamisk løsning bedre, så belastningen på hver rolleindehaver var blevet mere jævnt fordelt. At der ikke var én redaktør at gå til, gjorde dog, at skribenterne gik til os på skift, hvorfor vi også mistede lidt overblik over historierne.

Vi kunne også have gjort mere brug af vores tre superbrugere, der på forhånd havde lært om CMS på Fagfestival.dk. De kunne have fungeret som underredaktører og webmedarbejdere, når der virkelig skulle læses mange artikler og uploades billeder, for begge processer tog længere tid, end vi havde forventet.

Det er en faktor, at redaktionen kun har to dage til at finde en rytme. Derfor skal man sikkert fra land – der er ikke tid til at justere undervejs. Med så mange bolde i luften kunne en større brug af deadlines have været nyttigt. Det havde hjulpet til at holde folk igang.

Efterfølgende har vi tænkt over, om vi kunne have opbygget redaktionen på en helt anden måde. 25 mand nemlig er for meget til én redaktion. I stedet kunne vi have splittet redaktionen op i flere mindre redaktioner, der hver har sit fokusområde og hver sin redaktør. Det kan være de enkelte blokke, det kan være tv/skrift-redaktioner, eller emne-redaktioner. Det havde givet langt bedre overblik fra redaktionsledelsens side, som forståeligt nok har svært ved at holde 25 bolde i luften.

Underredaktionerne kunne for eksempel være:

  • En videoredaktion, der tager sig af at lave film, der kunne bidrage til vidensdeling, for eksempel “Tre gode råd til Twitter” eller lignende fra én af oplægsholderne.
  • En social media-redaktion, der overvåger strømmen på Twitter og bidrager med tweets, der for eksempel linker til vores historier løbende, som de kommer på. Det samme gælder for Facebook.
  • En skriftredaktion, der producerer de skrevne historier til nettet. Her kunne en superbruger fungere som underredaktør, så skribenterne havde en at sparre med, når vi tre var optagede af andre opgaver. Denne redaktion skulle være den største, fordi de fleste produktioner skulle komme herfra.

En anden stor udfordring var flowet undervejs, som gled meget dårligt, fordi artiklerne kom i store bunker på én gang. Dermed havde vi meget svært ved at holde et godt flow i sparring med skribenterne, redigering og upload. Netop her skulle underredaktionerne og forskellige tidspunkter for deadlines i spil.

Af Rasmus Palsgård