Diskursanalyse

Vi lavede forud for Fagfestival en diskursanalyse af Om fagfestival på Fagfestival.dk. Det gjorde vi for at få indblik i, hvordan Dansk Journalistforbund selv opfattede Fagfestival, hvilket var vigtigt for os i udarbejdet af vores rammer for vidensdeling.

Diskurs: Fagfestival er det eneste forum, hvor mediebranchen bliver diskuteret kritisk

Præsupposition: Hvis du ikke er med på Fagfestival, får du ikke vendt blikket indad, får vendt kritik af egen indsats og plads refleksion over egen formåen.

Kategorisering: ’Journalist’ og ’fotograf’ bliver ikke italesat i teksten, når den beskriver, hvilke faggrupper der deltager på Fagfestival, selv om disse to er ganske væsentlige rent historisk. Vi vurderer, at det fra Dansk Journalistforbunds side handler om, at der ikke vil favoriseres bestemte faggrupper frem for andre. I stedet for bruges begreber som mediefolk, politikere og kommunikatører.

Kategorisering: Fagfestival er et fristed for mediekritik, uhøjtidelig og festlig.

Modstillinger: Den er lidt knudret, fordi ”vi” og ”dem” på en måde er de samme. ”Vi” er deltagerne, men andre steder i teksten er ”vi” også arrangører. Det samme sker med mediebranchen, der både beskrives som værende et ”vi”, når det handler om den gruppe, der deltager, mens mediebranchen er et ”dem”, når det handler om, at branchen ikke er god nok til at kritisere sig selv.

Metafor: Perlerække – en død metafor.

Sammenligning: Fagfestival er mediebranchens svar på Roskilde Festival. Det er en farlig sammenligning, fordi den for nogen får mere karakter af at handle om abefest end kvalitetsrig musik/fagligt indhold.

Overordnet narrativ: Fagfestival er begivenheden, der skal redde en mediebranche, der ikke er god nok til at se kritisk på sig selv.

Efterfølgende sammenligning
Vi har efterfølgende valgt at lave diskursanalyse på to artikler, der omtaler det samme foredrag på Fagfestival, nemlig Twitterministrene. De to artikler kommer fra henholdsvis Journalisten.dk og Fagfestival.dk. Vi har valgt at analysere de to artikler for at se på forskellen mellem de to måder at dække Fagfestival.

Vi starter med at analysere ”Auken: Journalister er voyeurister på Twitter” fra Journalisten.dk.

Diskurs: Journalister bruger Twitter forkert

Kategoriseringer: Der er flere kategoriseringer i spil. Journalister kaldes for voyeurister og usynlige. Det er negativt ladede kategoriseringer.

Modstillinger: Der er gennemgående tema, at politikerne (især Auken og Vestager) er de gode i brugen af Twitter, mens journalisterne er de onde, der ikke bruger det rigtigt.

Præsuppositioner

  • Sociale medier har brudt mediernes nyhedsmonopol. Medierne havde monopol på nyheder tidligere.
  • Du kan ikke længere forvente, at folk læser kronikken i Politikken hvis den er for kedeligt. Tidligere kunne du godt regne med, at en kedelig kronik blev læst.
  • Som journalister kan I jo få et nyt publikum. Præsuppositionen er, at journalister gerne vil have et nyt publikum.
  • Journalister kan bruge Twitter til at udvikle en mere personlig stemme. Journalister ønsker at få en mere personlig stemme.
  • Har brugt Twitter til at tage luften ud af en historie. Politikere kan have brug for at tage luften ud af en historie.

Metaforer/sammenligninger: Journalister er usynlige på Twitter er en død metafor. Det er jo ikke fordi, man ikke kan se journalister på Twitter, de er bare ikke ret tydelige. Et bredt publikum er en metafor for et publikum, der består af mange forskellige folk demografisk og sociologisk. Der er ikke tale om brede publikum.

Overordnet narrativ: Overordnet fremstår politikerne (Auken og Vestager) som vinderne på Twitter, fordi de er personlige og spontane, mens journalisterne er taberne, der kun sidder og lurer. De to politikeres motiv for at deltage kan have indflydelse på det de siger. De vil sandsynligvis gerne profilere sig som gode og personlige på Twitter.

Samtidig mangler politikernes påstande modsvar. Der er en række præsuppositioner, som ikke nødvendigvis er rigtige. For eksempel kan nogle mene, at journalister ikke skal have en personlig stemme, fordi det kan gå ud over objektiviteten.

 

Diskursanalyse af artiklenTwitterministrene: Journalister skal vide, at vi er mennesker” på Fagfestival.dk

Diskurs: Twitter er godt at bruge for politikere

Præsupposition: Det er godt at være god på de sociale medier.

Præsupposition: ”Det er vigtigt at fortælle, at man er en rigtig person” – Underforstået: Det gør man via de sociale medier, så de politikere, der ikke bruger de sociale medier, får ikke fortalt det budskab.

Kategorisering: Ida Auken og Margrethe Vestager er blandt de mest flittige på sociale medier – og dermed også gode – ”flittige” er positivt ladet.

Metafor: Politikerne er i hopla

Metafor: Åbner Twitter-posen

Overordnet narrativ: De politikere, der forstår at bruge Twitter, har en fordel i forhold til ikke-Twitter-politikere til at komme ud til både medier og borgere.

Skrevet af Rasmus Palsgård og Steffan Frostholm